Rudolfs julekuller

00:00
15:40

Tag med på en magisk jule-rejse sammen med dit barn og Rudolf, der glæder sig så meget til jul, at han har fået julekuller! I denne hyggelige godnathistorie hjælper dit barn Rudolf med at finde ro og glæde i en travl juletid – samtidig med, at I sammen bliver ført ind i en fantasifuld verden fyldt med varme, tryghed og julestemning.

Historien kombinerer leg og afslapning med mindfulness-teknikker, der på en let og sjov måde hjælper børn med at finde ro og balance midt i spændingen omkring jul.

Hvad får du som forælder ud af historien?
✨ Skab nærvær: Historien er en mulighed for jer til at have en stille og rolig stund sammen, hvor I bare kan være til stede i nuet.
✨ En tryg afslutning på dagen: Guid dit barn ind i en verden, hvor de føler sig set, hørt og afslappede, inden dagen slutter.
✨ Redskaber til ro: Historien introducerer simple teknikker, som børn kan bruge til at håndtere uro og store følelser.
✨ Styrk dit barns fantasi: Lad dit barn bruge sin forestillingsevne og kreativitet, samtidig med at roen sænker sig.

På rejsen møder dit barn egernet Eolora, pingvinen Elmer og koalaen Bente, som lærer jer øvelser til at slippe julekuller og finde julero. Fra sjove løbeture gennem en magisk skov til vejrtrækningsøvelser, der køler småkager, og afslapning, der gør kroppen blød som skumfiduser, vil I opleve, hvordan ro og glæde kan brede sig i hele kroppen.

“Rudolfs julekuller” er skabt til at være en godnathistorie, der bringer julestemning og magi ind i dit barns verden – og hjælper med at skabe julero for hele familien.

Glædelig jul og god fornøjelse! 🎄✨
♥️ Pia