Privatlivspolitik

Privatlivspolitik for Mindfulness for Børn Appen

Senest opdateret: 29. september 2026

Denne privatlivspolitik beskriver, hvordan Mindful Family behandler personoplysninger, når du bruger Mindfulness for Børn Appen på iPhone/iPad, Android eller som webapp.

Mindfulness for Børn Appen er udviklet til børn og familier, men det er den voksne, der køber abonnementet og opretter brugerprofilen. Vi beder ikke barnet om at oprette sin egen profil eller oplyse navn og e-mail for at bruge appens indhold.

1. Dataansvarlig

Mindful Family er dataansvarlig for behandlingen af dine personoplysninger.

Mindful Family
CVR-nr. 30796519
Eginsgade 18
3700 Rønne
Danmark
E-mail: hej@mindfulfamily.dk

Hvis du har spørgsmål til vores behandling af personoplysninger, er du altid velkommen til at kontakte os.

2. Hvilke oplysninger behandler vi?

Når du opretter en brugerprofil eller bruger Mindfulness for Børn Appen, kan vi behandle:

  • navn og e-mailadresse
  • bruger-ID og andre tekniske kontoidentifikatorer
  • abonnements-ID samt oplysninger om medlemskab og abonnementsstatus
  • oplysninger om brugen af appen og webappen
  • tekniske oplysninger såsom enhedstype, operativsystem, IP-adresse og tekniske logoplysninger
  • tekniske oplysninger i forbindelse med videoafspilning
  • push-token, hvis du tillader push-notifikationer
  • oplysninger, du selv giver os, hvis du kontakter os.

Vi behandler ikke dine fulde betalingskortoplysninger, når abonnementet købes gennem Apple App Store eller Google Play. Betalingen håndteres af den pågældende platform.

3. Oplysninger om børn

Indholdet i Mindfulness for Børn Appen er udviklet til børn og familier, men brugerprofilen og abonnementet er beregnet til den voksne.

Det er den voksne, der køber abonnementet og opretter en profil med navn og e-mailadresse. Barnet behøver ikke at oprette sin egen profil eller give os navn eller e-mailadresse for at benytte indholdet.

Hvis du som voksen selv fortæller os om dit barn, eksempelvis i forbindelse med en henvendelse til os, kan vi modtage oplysninger om barnet. Vi bruger sådanne oplysninger til at behandle og besvare den konkrete henvendelse og opbevarer dem ikke længere end nødvendigt til dette formål.

4. Hvorfor behandler vi oplysningerne?

Vi behandler personoplysninger for at kunne oprette og administrere din brugerprofil, give adgang til det medlemskab og indhold, du har købt, administrere abonnementet, drive appen, levere videoindhold, sende relevante servicemeddelelser, yde kundeservice og sende push-notifikationer, hvis du har tilladt det.

Vi kan desuden behandle tekniske oplysninger og oplysninger om brugen af appen for at vedligeholde tjenesten, forstå hvordan den anvendes, forbedre funktioner og indhold samt opdage tekniske fejl og misbrug.

Når behandlingen er nødvendig for at levere den tjeneste, du har købt, er behandlingsgrundlaget som udgangspunkt GDPR artikel 6, stk. 1, litra b.

Hvor vi er retligt forpligtet til at behandle oplysninger, er grundlaget artikel 6, stk. 1, litra c.

Visse behandlinger kan ske på baggrund af vores legitime interesse efter artikel 6, stk. 1, litra f, eksempelvis i forbindelse med drift, sikkerhed, fejlfinding og forbedring af tjenesten.

Hvor behandlingen kræver dit samtykke, sker den på grundlag af artikel 6, stk. 1, litra a. Du kan til enhver tid trække et samtykke tilbage.

5. Abonnementer og betaling

Abonnementer, der købes i iOS-appen, håndteres gennem Apple App Store. Abonnementer, der købes i Android-appen, håndteres gennem Google Play.

Apple og Google behandler oplysninger i forbindelse med køb og betaling efter deres egne vilkår og privatlivspolitikker.

Mindful Family modtager de oplysninger om abonnementet, der er nødvendige for at kunne registrere din adgang. Det kan blandt andet omfatte abonnements-ID og abonnementsstatus.

Vi modtager ikke dine fulde betalingskortoplysninger fra Apple eller Google.

6. GoodBarber

Mindfulness for Børn Appen er bygget og drives på GoodBarbers platform.

GoodBarber behandler personoplysninger på vores vegne i forbindelse med blandt andet brugerprofiler, medlemsadgang, teknisk drift, statistik og andre funktioner i appen.

Mindful Family er dataansvarlig for disse oplysninger, mens GoodBarber fungerer som databehandler.

GoodBarber anvender desuden underdatabehandlere til dele af sin tekniske infrastruktur.

GoodBarbers databehandleraftale beskriver Mindful Family som dataansvarlig og GoodBarber som databehandler.

7. Simplero, Make og Zapier

Vi bruger Simplero til blandt andet kundeprofiler, onboarding (mails med hjælp til at komme i gang) og kommunikation.

For at få vores systemer til at arbejde sammen anvender vi Make og Zapier til automatiserede overførsler og synkronisering af oplysninger.

Der kan blandt andet overføres:

  • navn
  • e-mailadresse
  • abonnements-ID
  • oplysninger om medlemskab og adgang.

Make og Zapier kan eksempelvis bruges til at overføre oplysninger mellem GoodBarber og Simplero og til at oprette den nødvendige brugerprofil eller medlemsadgang.

Vi begrænser overførslen til de oplysninger, der er nødvendige for den pågældende funktion.

Simplero, Make og Zapier behandler i denne forbindelse oplysninger på vores vegne i overensstemmelse med deres respektive databehandleraftaler.

8. E-mails og markedsføring

Vi kan sende dig servicemeddelelser, der er nødvendige eller relevante for dit eksisterende kundeforhold, eksempelvis oplysninger om din konto, dit abonnement eller brugen af de tjenester, der indgår i medlemskabet.

Hvis vi sender nyhedsbreve, tilbud eller anden direkte markedsføring via elektronisk post, gør vi det kun, når vi har et gyldigt grundlag for det.

Et køb eller oprettelse af en profil er ikke i sig selv et samtykke til markedsføring.

Du kan til enhver tid afmelde markedsføring, eksempelvis via afmeldingslinket i vores e-mails.

Når du afmelder markedsføring, kan vi fortsat opbevare de oplysninger, der er nødvendige for at dokumentere og respektere din afmelding, så vi ikke sender markedsføring til dig i strid med dit ønske.

9. Push-notifikationer

Når du installerer appen, kan du blive spurgt, om du vil tillade push-notifikationer.

Hvis du accepterer, kan der behandles et teknisk push-token, som gør det muligt at sende notifikationer til din enhed.

Du kan til enhver tid slå push-notifikationer fra igen i indstillingerne på din telefon eller tablet.

Tilladelsen til at modtage push-notifikationer betragter vi ikke i sig selv som et generelt samtykke til direkte markedsføring.

10. Statistik og tekniske oplysninger

Vi bruger GoodBarbers interne statistik til at få indsigt i brugen af appen og webappen. Det hjælper os med at forstå, hvordan tjenesten anvendes, og med at vedligeholde og forbedre indhold og funktioner.

GoodBarber kan i forbindelse med platformens funktioner behandle tekniske oplysninger og anvende teknologier såsom cookies og unikke identifikatorer.

Ekstern Google Analytics og Meta Pixel/App Events er fravalgt i vores nye konfiguration.

På de native apps kan tekniske ændringer, der kræver en ny version af appen, først være fuldt gennemført, når den nye version er udgivet og installeret.

11. Videoer via Vimeo

Vi bruger Vimeo til hosting og afspilning af videoindhold i Mindfulness for Børn Appen. Det gælder både de native apps og webappen.

Når en Vimeo-video indlæses eller afspilles, kommunikerer appen med Vimeos servere. Vimeo kan i den forbindelse modtage tekniske oplysninger om enheden, forbindelsen og videoafspilningen.

Vimeo-playeren kan desuden behandle sessions- og analysedata om videoafspilningen.

Vi bruger Vimeo for at kunne levere appens videoindhold.

12. Webappen, cookies og lignende teknologier

Når du bruger webversionen af Mindfulness for Børn Appen, anvendes nødvendige teknologier for at få webappen til at fungere korrekt.

Nødvendige teknologier kan blandt andet bruges til at huske tekniske oplysninger om enheden og sikre webappens grundlæggende funktioner. De kan ikke fravælges, når de er nødvendige for at levere tjenesten.

Hvor der anvendes valgfrie teknologier til statistik eller lignende formål, får du mulighed for at foretage dit valg via webappens samtykkeboks.

Du kan acceptere, afvise eller konfigurere de valgfrie indstillinger.

Vi anvender ikke Google Analytics, Google Tag Manager eller Meta Pixel i webappen i den nuværende konfiguration.

13. Behandling og overførsel uden for EU/EØS

Nogle af vores leverandører og deres underleverandører befinder sig uden for EU/EØS. Det betyder, at personoplysninger i visse tilfælde kan blive behandlet i blandt andet USA.

GoodBarbers databehandleraftale angiver, at kundedata behandles i Frankrig, men at oplysninger også kan behandles af underleverandører andre steder. Ved internationale overførsler anvendes relevante overførselsmekanismer efter databeskyttelsesreglerne.

Simplero drives af Powerful Through Grace, Inc. i USA og oplyser, at virksomheden deltager i EU-U.S. Data Privacy Framework.

Make oplyser, at relevante overførselsmekanismer anvendes ved internationale overførsler, herunder EU-U.S. Data Privacy Framework og EU-Kommissionens standardkontraktbestemmelser, hvor det er relevant.

Zapier oplyser tilsvarende, at europæiske personoplysninger kan blive behandlet i USA og andre lande, og anvender blandt andet EU-U.S. Data Privacy Framework og EU-Kommissionens standardkontraktbestemmelser, hvor det er relevant.

14. Hvor længe opbevarer vi oplysningerne?

Vi opbevarer personoplysninger, så længe det er nødvendigt for de formål, oplysningerne behandles til.

Oplysninger om brugerprofil og medlemskab opbevares som udgangspunkt, så længe du har en aktiv konto eller et kundeforhold, og derefter så længe oplysningerne fortsat er nødvendige af hensyn til eksempelvis dokumentation, bogføring, retlige forpligtelser eller eventuelle retskrav.

Oplysninger i Simplero slettes ikke nødvendigvis automatisk, fordi en brugerprofil slettes i appen.

Vi sletter eller anonymiserer personoplysninger, når vi ikke længere har et sagligt eller retligt behov for at opbevare dem.

Hvis du afmelder dig markedsføring, stopper vi med at bruge oplysningerne til dette formål. Vi kan dog bevare de oplysninger, der er nødvendige for at respektere og dokumentere din afmelding.

15. Sletning af din brugerprofil

Du kan anmode om at få din brugerprofil slettet via appens funktion til kontosletning eller ved at kontakte os på:

hej@mindfulfamily.dk

Når en profil slettes, sletter eller anonymiserer vi de personoplysninger, som vi ikke længere har et formål eller andet lovligt grundlag for at opbevare.

Kontosletning i appen betyder ikke nødvendigvis, at alle oplysninger øjeblikkeligt forsvinder fra alle vores systemer. Nogle oplysninger kan eksempelvis fortsat skulle opbevares på grund af lovkrav, dokumentation eller eventuelle retskrav.

16. Sikkerhed

Vi træffer passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at beskytte personoplysninger mod hændelig eller ulovlig sletning, tab, ændring, uautoriseret adgang eller videregivelse.

Vi anvender desuden leverandører, der har ansvar for sikkerheden i de systemer og den infrastruktur, de leverer.

17. Dine rettigheder

Du har efter databeskyttelsesreglerne en række rettigheder. Afhængigt af omstændighederne kan du blandt andet have ret til:

  • indsigt i de personoplysninger, vi behandler om dig
  • at få urigtige oplysninger rettet
  • at få oplysninger slettet
  • at få behandlingen begrænset
  • at gøre indsigelse mod visse behandlinger
  • dataportabilitet i de tilfælde, hvor reglerne giver ret til det
  • at trække et samtykke tilbage.

Rettighederne er ikke absolutte. Hvilke rettigheder der gælder i den konkrete situation afhænger blandt andet af formålet med og retsgrundlaget for behandlingen.

Hvis du ønsker at gøre brug af dine rettigheder, kan du kontakte:

hej@mindfulfamily.dk

18. Klage til Datatilsynet

Hvis du er utilfreds med vores behandling af dine personoplysninger, er du velkommen til at kontakte os.

Du har også ret til at klage til:

Datatilsynet
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
Danmark

Datatilsynet

19. Ændringer i privatlivspolitikken

Vi kan opdatere denne privatlivspolitik, hvis der sker ændringer i appen, vores behandling af personoplysninger, vores leverandører eller gældende regler.

Datoen øverst på siden viser, hvornår privatlivspolitikken senest er opdateret.